Makita er verdens bedste

Du er lige kommet hjem. Bilen er parkeret i carporten. Du kan høre, at din nabo allerede er i gang ude i sin have. Det giver dig dårlig samvittighed. Du skynder dig indenfor. Din nabo har allerede haft sine Makita hække- og kantklippere i gang i sidste weekend. Og nu er han allerede i gang med at skære sine frugttræer ned. Du ved godt, at du er bagud med at få klippet hækkene og beskåret dine træer. Du har dog en undskyldning: Du mangler nogle Makita batterier. Et til hækkeklipperen og et til den lille slibemaskine, som ligger inde i værkstedet, bagerst i garagen. Er det virkeligt en undskyldning? Burde du ikke lige være smuttet forbi byggemarkedet for at købe batterierne, du mangler? Det tager kun fem minutter – plus ventetid i køen.

Det er en god undskyldning

Jo, det er en undskyldning. Du har simpelthen ikke haft tid. Som familiefar må du også tage din del af slæbet med at få børnene kørt til de forskellige aktiviteter i sportsklubberne. Og det er et heftigt program, de har: Fodbold 2 til 3 gange om ugen. Dans 2 gange om ugen. Musikundervisning en gang. Volleyball og ridning. Jo, der bliver kørt mange km hver dag. Så tiden til at gå i byggemarkedet er der bare ikke. Måske en lørdag formiddag, hvor der ikke er fodboldkamp.

Og når du er i byggemarkedet, så vil du faktisk også gerne bruge lidt tid derinde. Mest for at se, om der er nye værktøj, som du måske har brug for. Det er jo ikke fordi, du ikke vil udføre alle de der DIY projekter derhjemme. Fx så viste det sig jo sidste år, at det var et fornuftigt køb, da du købte den lille afstandsmåler. Den fik I da meget gavn af – og sjov ud af, da I anlagde køkkenhaven. Den kunne jo måle helt præcist, hvor lange rækkerne var – dem, I havde sået med ærter og grønne bønner.

I arbejdstøjet

Din dårlige samvittighed fik dig dog til at trække i arbejdstøjet. Du gik ud til værkstedet. I det mindste kan du lige få ryddet op derude, så du har overblik over, hvor dine forskellige stykker værktøj befinder sig. Ude i værkstedet fandt du en del gammelt værktøj, som du egentlig mener, at du bør smide ud. Noget af det kan faktisk også være farligt at have liggende fremme. Det kan jo ske, at et af børnene får fat i det. Og hvad kan der ikke ske? Din fantasi kører dig helt ud på et vildt sted. Der skal ryddes op i værkstedet. Du skal have det sikret, så børnene ikke har adgang til det.

Du opdager, at du har arbejdet med oprydningen i 2 timer. Er det noget med, at du kan mærke, at foråret kommer og du gerne vil være parat til at få lavet alle projekterne i huset og haven? Helt sikkert. Men tag det lige lidt roligt. Det er stadig tidligt på foråret. Jorden er stadig frossen. Du kunne lave en liste over de stykker værktøj, som du skal købe batterier eller andre reservedele til. Du kan lave en liste over projekterne – men sæt lige hækken øverst, så naboen bliver glad.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *