Remote support gør tingene lettere og hurtigere

1139527_communicate_3Der var en gang – og det er faktisk slet ikke så længe siden i denne her historie – hvor man som kunde kunne påregne at vente flere dage, når man havde brug for hjælp i forbindelse med sin it-installation.

Men de dage er heldigvis ovre. For på et tidspunkt i løbet af historien skete der det, at begrebet ”remote support” eller fjernsupport, som det også kaldes, vandt frem – og heldigvis for det.

I ”gamle dage” skulle it-konsulenten nemlig først finde en ledig tid i sin kalender. Tjekke om der var en ledig bil på dette tidspunkt og så kunne der ellers arrangeres et kundebesøg. Og det kunne jo indimellem godt tage nogle dage, at få tingene til at passe sammen. Og i det tidsrum kunne selv små problemer nogle gange nå at vokse sig store. Og var problemet allerede stort fra starten kunne det måske endda nå at udvikle sig til en decideret katastrofe!

I dag foregår det heldigvis helt anderledes. Langt de fleste opgaver kan konsulenten klare fra sit skrivebord ved at koble sig ind på kundens system og på den måde løse opgaven uden at skulle arrangere en køretur og spilde tid med at sidde i en bil. Udover, at det gør det hele meget lettere og hurtigere, er det i mange tilfælde også billigere at få løst opgaverne på denne måde. Specielt de mindre opgaver, bliver ikke længere så omkostningstunge for kunden at få udført, når tid og dermed penge til it-konsulentens køretur kan spares væk.

Så der er altså ganske god fornuft i at få udført sit konsulentarbejde via fjernsupport. Og det er en fordel for både kunde og konsulent, at køretid og planlægning således kan minimeres.

 

Disclaimer

2 thoughts on “Remote support gør tingene lettere og hurtigere

  1. Der er efterhånden rigtig mange ting, som med fordel kan foregå online/via internettet, Det har virkelig ændret måden mange arbejde på. Man behøver ikke en gang befinde sig i Danmark, selv om man skal lave arbejde for et dansk firma. Man kan lige så vel befinde sig i et helt andet land.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *